Strategi og udvikling med plads til at tænke
MindHike tilrettelægger arbejdet omkring den opgave, I står med. Det kan være en strategisk prioritering, en mulighed, der skal undersøges, eller et spørgsmål, ledergruppen endnu ikke har fundet fælles retning på.
Samarbejdet kan omfatte hele processen eller en afgrænset del af den. Naturen er vores foretrukne arbejdsarena. Vi bruger også jeres egne rammer og kombinerer arbejdsformerne efter opgaven.
Målet er at skabe klarhed, fælles retning og et gennemarbejdet grundlag for næste skridt.
STRATEGISKE UDVIKLINGSFORLØB
Vi begynder med at afklare opgaven, det arbejde, I allerede har gjort, og hvem der skal være med. Derefter designer og faciliterer jeg et forløb, hvor I får undersøgt perspektiver, muligheder og konsekvenser.
Arbejdet kan strække sig over flere møder og faser. Vi aftaler fra begyndelsen, hvad der skal samles op, og hvordan arbejdet følges videre i organisationen.
Facilitering i jeres proces
Har I allerede en strategiproces eller et udviklingsarbejde i gang, kan jeg hjælpe med en del af det. Det kan være at undersøge et vanskeligt spørgsmål, åbne for flere muligheder eller lede arbejdet frem mod en prioritering.
Jeg samarbejder med den, der har ansvaret for den samlede proces. Forberedelse, facilitering og overdragelse tilrettelægges, så mit bidrag hænger sammen med resten af jeres arbejde.
Strategi med Dansk Live
“MindHike planlagde og faciliterede en strategiworkshop for Dansk Lives bestyrelse. Det var et godt nyt format at få bestyrelsen op fra mødebordet og ud på stierne og tale sammen.
Søren greb gruppen på fornem vis og formerede drøftelserne efter terrænet, så der både var passager med opgaver i mindre grupper, tid til egen refleksion og fælles opsamlinger undervejs. Det førte til gode brud på vanetænkning, ny inspiration og et fælles engagement i det strategiarbejde der kom ud af dagene”
Esben Marcher
Direktør, Dansk Live
Koncentrerede forløb i naturen
Nogle spørgsmål kræver, at en direktion eller ledergruppe får sammenhængende tid til at arbejde med dem. Det kan være en vanskelig prioritering, forskellige opfattelser af retningen eller en mulighed, der skal undersøges grundigere.
Jeg tilrettelægger og faciliterer et forløb omkring den opgave, I står med. Undervejs veksler vi mellem egne refleksioner, samtaler i mindre grupper og fælles drøftelser. Vandringen giver plads til at tænke sig om og lade en samtale udvikle sig, før vi samler perspektiverne.
Forberedelsen tager afsæt i det arbejde, I allerede har gjort. Vi aftaler også, hvordan der skal samles op på det, der kommer frem. Det kan være valg, som gruppen er klar til at træffe, eller spørgsmål, der kræver yderligere afklaring.
Forløbene strækker sig typisk over én til tre dage for en mindre gruppe. Rute, tempo og ophold tilpasses deltagerne, og arbejdet kan kombineres med møder hos jer.
Foredrag og faglige samtaler
Jeg holder også foredrag om, hvorfor ledere har brug for tid til at tænke. Om at undersøge flere perspektiver, før man vælger, og om at skabe bedre betingelser for opmærksomhed og dømmekraft. Et oplæg kan stå alene eller følges af en faciliteret drøftelse af jeres egen praksis.
DET FØRSTE SKRIDT
Står I med et komplekst problem, en stor mulighed eller en vigtig beslutning? Så lad os tage en snak om, hvordan MindHike kan hjælpe jer videre.